Kære alle familier hos Dyssegårdsspejderne,
Søndag d. 6. oktober vil vi tage alle spejderne (og deres søskende) under armen og gå rundt i Dyssegård for at samle ind til Røde Kors' landsindsamling. Samtidig med at vi er ude og gå for den gode sags tjeneste, vil forældrene blive tilbage ved hytten og smøre ærmerne op - for det er nemlig også blevet til en arbejdsdag. Hækken skal trimmes, tagrenden skal renses, og der skal males en hel masse. Forældre: medbring gerne gerne tøj på der må komme maling på, og en pensel under armen!
Som tak for hjælpen vil alle spejdere få et Røde Kors-mærke de kan sy uniformen.
Det vil sige at hele familien - stor som lille - er inviteret til en hyggelig formiddag som vi desuden afslutter med fælles frokost (som vi sørger for)!
Tilmelding foregår på knappen til højre, og skal ske senest d. 29. september.
Vi kunne godt bruge nogle få forældre, der i stedet for at arbejde ved hytten, gik rundt og samlede ind med nogle af de mindste spejdere. Overvej om det måske kunne være dig.
På forhånd, tak for hjælpen!
Med spejderhilsen og på vegne af bestyrelsen og lederne,
Kasper Buch Di Renzo
Gruppeleder, Dyssegårdsspejderne